- og vi følger med tiden.
Vores grundlægger Ellegaard Mogensen udviklede i 1968 en hurtig, kompakt og driftssikker varmepræger, fordi han havde set fødevarebranchens behov for at mærke produkterne i deres pakkelinjer. Varmeprægeren blev bygget ind i de automatiske pakkemaskiner og den var manuel.
Vores prægeværker blev med tiden automatiske og kunne fås i flere modeller. Maskinerne blev hurtigt kendt som kvalitetsprodukter - i både Danmark og udlandet, og da Jens Storm-Nielsen overtog virksomheden i 1986, var målet at udvide forretningen med andre maskiner til mærkning, print og etikettering.
Udviklingen er fortsat: Vi fik patent på vores tværbaneetikettering, vi udviklede teknikken til at håndtere genluk, vi flyttede til større og nyere lokaler, udbyggede vores forhandlernetværk, og vi forblev nysgerrige, kreative og opfindsomme.
I 2016 blev virksomheden overdraget til Tim Storm, og vi fortsætter med at udvikle hurtige, præcise og driftssikre maskiner. Det primære fokus er fortsat på mærkningsudstyr, men vi udvikler også maskiner, der opfylder andre behov.
Vores bagkatalog er allerede på mere end 50 år i branchen. Det er vi meget stolte af, og vi sætter en ære i at holde fast i vores traditionelle værdier, håndværk og serviceniveau - samtidig med at vi følger udviklingen og er førende på de nyeste teknologier.
Vi er garant for kvalitetsløsninger, og vi er i stor vækst, så derfor er den næste naturlige etape på vores rejse, en større international rækkevidde.
Vi ser frem til mange flere år i branchen, spændende udfordringer og samarbejder med små og store kunder i Danmark og i udlandet - nye som eksisterende.
Ønsker du at drøfte mulighederne for at sikre mærkningskvaliteten af dine produkter? Giv os dine oplysninger, så kontakter vi dig hurtigst muligt.