Hvad gør man, når man som dansk virksomhed bliver opkøbt af en international koncern og får stillet strengere kvalitetskrav?
Det spørgsmål kan René Bjerreskov Leed svare på. Han er Technical Manager hos Swedish Match Denmark og stod i netop den situation, efter det nu tidligere V2 Tobacco blev opkøbt af Swedish Match i 2017.
”Vi haltede bagefter på vores performance og kvalitet med påsætning af etiketter, og Swedish Match stiller store krav til maskiner og har deres helt egne standarder, som er meget skrappe,” fortæller René Bjerreskov Leed.
Han var netop ved at undersøge mulige leverandører, der kunne matche kvalitetskravene til både top-, bund-, og sideetiketter til de karakteristiske runde snusdåser, da en svensk kollega nævnte Elmoprint som en mulighed. Det viste sig, at Elmoprints etiketteringsudstyr passede perfekt til de runde dåser – og i 2019 blev et samarbejde indledt. I december samme år modtog Swedish Match Denmark den første af otte maskiner fra Elmoprint, og de har yderligere købt og installeret otte stangetiketteringsmaskiner.
René Bjerreskov Leed forklarer, at Swedish Match havde løsninger, som kunne implementeres, men at valget faldt på Elmoprint på grund af en mere kompakt løsningsmodel, og sammenhængen mellem kvalitet og pris. “Elmoprints løsning var lige så præcis som de store konkurrenters. Det var ikke en standardløsning, og vi kunne selv være med til at bestemme. Vi kunne have købt noget, der var dobbelt så dyrt, men uden den samme kvalitet. Så det var uden tvivl den bedste løsning for os.”
Et bedre label
Efter udskiftningen af de to etiketteringslinjer har man langt færre stop i produktionen - omkring 200 færre på en uge, og det frigiver tid til vigtigere ting. Samtidig har man oplevet større præcision med det nye udstyr.
”Vi er blevet mere opmærksomme på, at tolerancer på og placeringer af etiketter rent faktisk har en større betydning, end vi havde troet i første omgang. Vores gamle udstyr tog ikke højde for det, men det kan Elmoprints, og vores label er ganske enkelt blevet meget bedre,” siger René Bjerreskov Leed.
De nye linjer er identiske og har ens dele, så der bliver ikke længere brugt ret meget tid på indstillinger og fejlfindinger. Ifølge René Bjerreskov Leed bliver der kun brugt halvt så meget tid på justeringer.”
Vi har ikke så mange stop, og vores operatører kan lide at håndtere udstyret, for det kører bare. Når der er fejl på, er det sjældent maskinen, der laver fejlen, men noget udefrakommende. Vores operatører har fået en lettere hverdag, og vi har fået en sikkerhed i, at den kvalitet, vi rent faktisk ønsker, også er den kvalitet, vi får.”
Konkurrenterne skal oppe sig
Tidligere kunne der sagtens gå halvanden dag på en uge med at indstille, så det er ikke småting, der bliver sparet i tid nu, fortæller René Bjerreskov Leed. Foruden tidsbesparelsen i operatørtimer, har man også opnået omkring 40-50 procent forbedringer i teknikertimer. ”Vores flaskehals er ikke længere vores etiketteringsudstyr, og det gør, at vi kan udnytte vores maskinkapacitet bedre.”
“Vi kunne have købt noget, der var dobbelt så dyrt, men uden den samme kvalitet, som det, Elmoprint leverer.”
René Bjerreskov Leed
Swedish Match Denmark opererer med 24 timers drift og etiketteringsudstyret fra Elmoprint håndterer i øjeblikket 80+ dåser i minuttet mod 55 med det gamle udstyr. ”Den løsning, Elmoprint er kommet med, har været med til, at mange af de andre konkurrenter har fundet ud af, at de skal oppe sig,” siger René Bjerreskov Leed. ”Elmoprint er for alvor blevet en stor spiller for Swedish Match Denmark. Det kan sagtens smitte af, og de kan blive en mulig leverandør til Swedish Match i andre lande. Vi har meget samarbejde på tværs af landene, så vi lytter selvfølgelig til hinanden. Jeg vil overhovedet ikke tøve med at anbefale Elmoprint,” slutter René Bjerreskov Leed.
Om Swedish Match
Swedish Match udvikler, fremstiller og sælger røgfrie produkter som snus, tyggetobak, nikotinposer, tændstikker og lightere. Swedish Match har produktion i Europa, USA, Sydamerika og Asien. Den danske fabrik i Silkeborg producerer fortrinsvis tyggetobak og nikotinposer til det europæiske marked.
“Elmoprinter er for alvor blevet en stor spiller for Swedish Match Denmark. Det kan sagtens smitte af.”
René Bjerreskov Leed
Klik her for at se en præsentation af snusdåsemaskinen.