Løsning med 2 etiketter på siden af ligesidede og koniske glas tillige med tamper evident etiket på låget.
Kundens behov:
Kunden havde et stort spild, og brugte lang tid på omstilling fra den ene type glas til det andet.
De ønskede en ny linje, der kunne håndtere 3 forskellige runde glas, og de ønskede en løsning, der kunne køre produktion i 3-holdsskift og med stor gentagelsesnøjagtighed og lav fejlmargin.
Løsningen:
Vi designede en maskine til rundt om etikettering på for- og bagside af glassene, tillige med tamper evidentetiket fra låget og ned ad siden af glasset.
Linjen starter med at sikre den rette afstand mellem glassene, ligesom en fotocelle tjekker at der ikke er ophobning af produkter på den efterfølgende del af produktionslinjen.
Det runde glas passerer topdispenseren og etiketten påsættes. Straks derefter stryger en børste etiketten fast ned ad glasset.
Glasset passerer nu for- og bagsidedispenserne, og mens et topbånd sørger for at holde fast i glasset, placeres etiketterne helt præcis på henholdsvis forside og bagside.
Motoriserede svamperuller sikrer at etiketterne trykkes fast på glasset.
Når der produceres ligesidede glas deaktiveres den ene sidedispenser og påtrykningssvampene anbringes i en holder indtil de igen skal bruges til runde glas. Topbåndet køres op, og der monteres 2 motoriserede sidebånd. Enkelt og hurtigt skift mellem glastyperne - og recepterne klarer resten.
Sidedispenseren og sidebåndet synkroniserer hastighed og sørger for at glasset drejes rundt mens etiketten påtrykkes hele vejen rundt om glasset.
Orienteringen af glasset kan bestemmes, hvis kunden ønsker at glassene skal vende på en bestemt måde når de er færdigetiketteret.
Koniske glas med for- bagside etiket håndteres på samme måde som de runde ligesidede glas, dog er dispenserne tiltet bagud og vinklet en anelse.
Løsningen er konstrueret med Elmoprint SDA dispensere, og er fuldautomatisk. Det betyder at indstillinger og justeringer af dispenserne sker automatisk: Tilpasning af op/ned, ud/ind og i vinklen, styres med motorer, ligesom sidebånd og topbånd også justeres automatisk, når kunden - på maskinens HMI - vælger hvilken recept, der skal benyttes.
Maskinen etiketterer 160 glas/minut.
Klik her for en introduktion til Elmoprint SDA dispenser.