Pålægsfolder.

Samtidig håndtering af 4 pålægspakker, der foldes og etiketteres.

Enheden folder pålægspakker og dispenserer 2 etiketter: 1 der holder pakken lukket og 1 med produktionsoplysninger.

Kundens behov:

Kunden ønskede en komplet løsning til håndtering af 2 typer pakker med skiveskåret pålæg. Linjen skulle håndtere sæt af 4 stk. pakker:

Den ene type pålægspakke skulle foldes samt etiketteres på begge sider. Der skulle print på bagsideetiketten, og denne skulle samtidig sørge for, at den foldede pakke forblev foldet.

Den anden type kom i forskellige højder og med varierende vægt. Denne pakke skulle ikke foldes (typen er kendt som Horeca pakke).

Løsningen: 

Vi fremstillede en systemmaskine med 2 Elmoprint SDA dispensere. 

Ved hvert fremtræk modtager maskinen 2 x 2 pakker fra pålægspakkeren, og eventuelle tomme pakker bliver sorteret fra.

4 stationer folder pakkerne 2 gange/steder. Efter foldning placeres pakkerne på et transportbånd, som kører forbi de to etiketdispensere.

Via en pick and place løsning trækkes Horeca pakkerne direkte hen på transportbåndet til etiketdispenserne.

Undersidedispenseren har tilknyttet en printer, der mærker pakkerne med ingrediensliste, dato, batchnummer m.v.

Styring af såvel foldemaskine som dispensere foregår via en fælles HMI touchskærm, og der kan gemmes håndteringsrecepter på de enkelte produkttyper.

Maskinen behandler 48 pakker/minut.

Klik her for en introduktion til Elmoprint SDA dispenser.

Klar til et professionelt samarbejde?

Ønsker du at drøfte mulighederne for at sikre mærkningskvaliteten af dine produkter? Giv os dine oplysninger, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Mit navn er  og jeg arbejder hos som 
Vi beskæftiger os med 
Jeg ønsker hjælp/sparring til følgende:

I bedes kontakte mig på eller 

Dansk English