Løsning, hvor udstyret sætter 2 etiketter på tønderne.
Kundens behov:
Kunden havde behov for at sætte store etiketter på siden af deres tønder. Der anvendes flere forskellige størrelser etiketter, som kan være op til 190mm høje og 300mm lange.
Det skulle dispenseres 2 etiketter på hver tønde, og det var essentielt at etiketterne blev orienteret i forhold til tøndens fyldestuds.
Tønderne er på 200 liter og har en diameter på 58,5cm. De kommer kørende på transportruller, som kan håndtere 8 stk.
Løsningen:
Vi konstruerede en enhed til rundt om etikettering.
Via en sensor detekterer udstyret at der er tønder på vej fra produktionslinjen, og et modhold under rullebanen sikrer, at der kun kører én tønde frem ad gangen.
Tønden gribes af kraftige luftcylindre og styres hen mod et centermonteret hjul.
Hjulet får tønden til at rotere og samtidig tjekker en censor hvor tøndens fyldestuds er placeret. Når tønden er i rette position, skyder 2 stk. Elmoprint SDA dispensere etiketter på tøndens side, og etiketterne trykkes på plads via børste eller svamperulle.
Placeringen af etiketterne er receptbaseret, så det er nemt at ændre til etikettering med andre labelstørrelser eller til andre etiketplaceringer på tønderne.
Etiketterne placeres med en nøjagtighed på ±1mm, og enheden kan håndtere etiketstørrelser op til 250x350 mm.
Det tager ca. 30 sek. at etikettere en tønde.
Klik her for en introduktion til Elmoprint SDA dispenser.