Med en stjernehjulsenhed opnås højt output og høj præcision.
Metoden:
Stjernehjulet gør 3-valsesystemet kontinuerligt.
Produkterne indekseres ind i et taktgivende eller kontinuerligt kørende stjernehjul, produkterne roteres foran dispenseren og etiketterne skydes på.
Produkter i stjernehjul roterer omkring 3 punkter og opnår samme høje præcision som et 3-valsemodul. - Stjernehjulet har dog langt højere kapacitet fordi produkterne er indekseret ind i stjernehjulet og ikke skal vente på, at et emne fanges og frigives, som i 3-valsemodulet.
Styring:
Det hele styres af en lynhurtig motion controller, og indstilles på en HMI touchskærm. Indstillinger til de respektive produkter gemmes som recepter, så du kan håndtere flere typer emner på samme linje.
Enheden kan styres ved valg fra eksterne recepter samt indgå i den generelle linjestyring, så f.eks. start-/stopsignaler deles.
Fordele ved dispenseren:
- Stabil og driftssikker - også i barske produktionsmiljøer - IP66
- Touchskærm, hvor alle brugerindstillinger sættes og gemmes som recepter
- Kan monteres med 2 servomotorer for elektronisk justerbar banespænding for plastetiketter, - det sikrer at spændingen på etiketrullen holdes konstant, mens der tages højde for at bagpapiret kan give sig ved høj acceleration
- Enkel at betjene i forbindelse med formatskift - og håndterer 99 recepter
- Sikrer maksimal oppetid
- Garanterer høj kapacitet og enestående præcision
- Udstyret håndterer både halv- og fuldautomatisk indløb til etiketteringen, så uanset om dine produkter placeres manuelt (f.eks. på et rundbord) eller kommer på båndet via en fyldemaskine, får udstyret de nødvendige startsignaler
Optioner:
Vi foreslår i øvrigt at du overvejer om dit nye system skal suppleres med:
- Formatsæt, så du enkelt og hurtigt kan skifte mellem emnetyper og etiketstørrelser
- Væltesikring, så linjen stopper, hvis et produkt er væltet
- Afvisning af emner hvis de vurderes at være behæftet med fejl, - f.eks. hvis et låg ikke er påsat korrekt eller hvis produktet vejer for lidt
Master/backup:
Har du behov for kunne skifte etiketrulle mens linjen kører videre, kan du vælge en master-/backupløsning som er monteret med to identiske dispensere: Mens der skiftes rulle på den ene dispenser, overtager den anden dispenser etiketteringen.
Der er andre fordele ved at have en backupdispenser, for den kan også skabe sikkerhed for, at der kommer etiket på alle produkter, f.eks. hvis der mangler en etiket på etiketbanen. Ved at have fluorescerende materiale i etiketterne tillige med luminescenssensor monteret på maskinen, vil den sekundære dispenser sætte etiketter på de emner, der måtte være sprunget over af masterdispenseren.
Kombinationer:
Maskinen kan kombinere forskellige løsninger, så den består af flere dispensere, der etiketterer produktet flere steder:
Printløsning:
Det er også meget populært at montere en printløsning på enheden, for at skrive dato, batchnummer, ingrediensliste, logo eller andre oplysninger på etiketterne.
- Varmepræger
- Termotransferprinter
- Ink jet print
Bliv inspireret:
Løsningerne som ses nedenfor, viser principperne ved stjernehjulsetikettering.
Enhederne er konstrueret til kunders specifikke etiketteringsopgaver.
Vi vil også meget gerne levere en individuel løsning til dig.